top

For de teknisk interesserede

Vores hjemmeside (www.skovsende.dk - som du jo er på nu :) ) er "hosted" hos b-one.
B-one har nu lavet en række relativt smarte faciliteter, der bl.a. betyder, at vi selv kan "styre" DNS-henvisninger.
DNS er de navneservere, der "oversætter" det du skriver i adressefeltet på din Internetbrowser til "en EDB-forståelig adresse", f.eks. bliver www.skovsende.dk oversat til en adresse hos B-one, der hedder 195.47.247.42, som er meget lettere at forstå for en PC. Denne "konvertering" er placeret i såkaldte Navneservere - også kaldet DNS.
Det var vist en lang forklaring på noget du måske allerede vidste, men det kunne jo være, der havde sneget sig en enkelt nybegynder ind på siden, så vi bliver jo nødt til at forklare det, så alle kan være nogenlunde med.

Nå, tilbage til det oprindelige - nemlig redelegering (dvs. omstilling) af forskellige adresser via b-one's DNS service.
Prøv f.eks. følgende links:

Test nr. 1 af link til Webmasters arbejde - arbejde.skovsende.dk

Test nr. 2 af link til Webmasters arbejde - job.skovsende.dk

Begge redelegerer til min arbejdsplads www.inmail.dk.

Det første link: arbejde.skovsende.dk viser "InMail's internetadresse" i adressefeltet i din "browser": www.inmail.dk
Det andet link job.skovsende.dk viser netop denne adresse i adressefeltet.

Det betyder, at vi er i stand til at foretage en redelegering (omstilling) til en anden hjemmeside på netop ovennævnte 2 forskellige måder, enten
1) ved at vise adressen på den side, vi "stiller om til"
eller
2) ved at vise adressen, som den blev indtastet i browseren

Og hvad betyder det så for mig ?

Jo, det betyder, at vi kan tilbyde alle - der måtte være intereserede - en Hjemmeside-adresse, der relaterer sig til den pågældendes navn eller firma (under skovsende domænet), således at man kan henvise til sin egen hjemmeside med et "skovsende" navn.
Og det ka' da være meget smart ikk'?

Og hvad koster det så ?

Tjah - selv om det lyder utroligt, så er det såmænd en af de fordele, der er ved at være en Skovsende - eller sagt med andre ord:
Det er gratis - det koster ikke noget. Det er jo allerede en funktion hos vores "hjemmeside-vært" - så hvorfor ikke bare udnytte det?

Hvordan får jeg det så ?

Som sædvanligt er det ret enkelt!
Skriv en mail til mig - bent@skovsende.dk - og beskriv dine ønsker og krav, så forsøger vi at leve op til dine forventninger og gøre alt hvad vi kan, for at netop din løsning bliver optimal.

Hvad så med videresendelse af mails og så'n ?

Ja, vi kan også klare videresendelse af mails - uden at have en mailkonto under skovsende domænet! - så hvis du gerne vil have, at mail til:
lige-netop-mig@skovsende.dk videresendes til din mailkonto: mig-og-mit-navn@internetudbyder.dk - uden at du skal spekulere på at ændre din mailopsætning, tjah så klarer vi nok også det!
Sagt med andre ord, ja det kan vi også - løsningen "kører" faktisk allerede for et par stykker under Skovsende domænet.

Hvordan kommer jeg igang ?

Egentlig ret enkelt!
Skriv en mail til mig på bent@skovsende.dk og "forklar mig om dit ønske" - så forsøger vi at løse det.
Også hvis du f.eks. ønsker viderestilling af mig.skovsende.info eller Lige-præcis-mig.skovsende.org - så skal vi såmænd nok også forsøge at løse den opgave

Velkommen tilwww.skovsende.dk - www.skovsende.com - www.skovsende.eu
www.skovsende.info - www.skovsende.org